Hurtigholdet vandre 12 km og besøger Borgen tirsdag den 30. august 2022
Borgen
Rund terrænhalvø, der strækker sig ud i Buresø Mose fra sydvest og er omgivet af mosedrag 80% af vejen rundt. Der har tydeligvis været foretaget omfattende jordarbejder på halvøen, hvor der stadig ses spor af volde, og det har ledt tankerne hen på et forhistorisk forsvarsanlæg (beskyttet tilflugtssted) måske fra germansk jernalder, uden at dette dog på nogen måde har kunnet verificeres. Frederik VII lod i sin tid området gennemgrave, men fandt intet af interesse.
Borgen havde i mange år en stor plads i folkebevidstheden, og forfatteren Georg Nordkild fortalte ved det danske hjemstavnsstævne i 1938 det lokale sagn om prins Buris, som boede på Borgen i gamle dage og begravede en kiste fuld af guld. Den blev senere fundet af Søren Sibberup fra skovlandsbyen Sibberup, hvorved han blev en holden mand. Desværre bragte kisten ham ikke meget held, da der var tale om røvet gods, og det gik ham ilde på hans gamle dage. "Sådan fortalte de gamle Kulsviere, når de om natten samledes på Milepladsen, den selv til Trøst i deres store Fattigdom ..."
Kilde: Flemming Rune i bogen Gribskov
Fra bogen Gribskov
Fra bogen Gribskov
Annie Gyde var turleder og Peter førte an 🚶🚶♂️🚶♀️🌞